Oral-B Pro 5000

Prisgunstig eltandbørste, der rengør udmærket, børster smart og har digital timer

  • 8.800 vibrationer/rotationer og 40.000 impulser per minut.
  • Daglig rengøring, Tandkødspleje, Blød og Hvidgørende
Original Oral B Pro 5000

Fordelene ved Oral-B Pro 5000

  • Bedst i test, glimrende rengøring, smart digital timer, 30 dages tilfredshedsgaranti
  • Ikke app-kompatibel som Oral-B Pro 7000 (anmeldt nedenfor)

Oral-B Pro 5000 er en opdatering af vores tidligere testvinder Oral-B 5000 Triumph. Det er sådan set den samme udmærkede eltandbørste med samme høje kvalitetsindtryk, men den har nogle interessante forbedringer. Børstehastigheden er den samme som tidligere. Den roterer, vibrerer og pulserer tusindvis af gange per minut, hvilket er meget effektivt mod pletter og plak. Det lille børstehoved gør det let at børste præcist på steder, hvor der samles mange bakteriebelægninger, for eksempel på tandfladen nærmest tandkødet og på kindtænderne. Renhedsfornemmelsen bliver meget god, og de forskellige programmer gør det nemt at finde sin personlige favorit.

Tandbørsten reducerer automatisk hastigheden, hvis du trykker for hårdt, og den nye, opdaterede, trådløse digitale timer guider igennem forskellige børsteprogrammer. Timeren er rigtig god, hvis man har brug for ekstra motivation for at få en bedre tandhygiejne. Håndtaget er også opdateret og er nu meget behageligere at holde i og lettere at manøvrere, selv for små barnehænder. Vi synes godt om eltandbørstens 30 dages tilfredshedsgaranti. Oral-B Pro 5000 er bedre end forgængeren og er faktisk lidt billigere. Den nye, attraktive pris kombineret med eltandbørstens glimrende funktioner, tilbehør, finesser og garanti gør, at vi udpeger den til bedst i test.

Oral-B Pro 4000 er den samme eltandbørste, men har ingen trådløs timer og er nogle hundrede kroner billigere. Vi synes imidlertid, at Oral-B Pro 5000 er et bedre køb, fordi timeren er rigtig god og desuden fungerer som et flot ur på badeværelset.