0 100 98 1

Test: Honeywell HY254E4 - Ekstra stille så du kan sove

Produkt: Ventilator Kategori: Gulvventilator Antal hastigheder: 5 Watt: 35 Kabellængde: 175 cm Oscillering: Ja Lydniveau: 51 dB Fjernbetjening: Ja

Honeywell har med HY254E4 valgt et design, der skiller sig lidt ud, med helt sort kappe og et forkromet kontrolpanel foroven. Kontrollerne er meget nemme at gennemskue med knapper til oscillering, hastighed og timer (kan indstilles op til 8 timer).

Hvis du ikke vil skulle rejse dig for at ændre indstillingerne på ventilatoren, medfølger der en fjernbetjening, som desuden er nem at opbevare på bagsiden af hovedenheden. Der er fem forskellige ventilatorhastigheder og en "night mode", hvor ventilatoren er ekstra stille, så du lettere kan sove.

Maksimumpoint i test

En tester ved Expert Reviews giver denne ventilator højeste mulige karakter og roser især, hvor stille ventilatoren kan være. Han er også meget begejstret for, hvor let ventilatoren er at manøvrere, og den smarte opbevaringsløsning til fjernbetjeningen.

På den anden side synes testeren, at stativet til ventilatoren er lidt voldsomt, og han indrømmer også, at det lave lydniveau er lidt på bekostning af effekten. Han er heller ikke sikker på, at han kan lide det forkromede kontrolpanel, men det er et mindre minus.

  • Meget stille i visse driftstilstande
  • Flot design
  • Smart opbevaring til fjernbetjeningen
  • Ret voldsomt stativ
98