Philips Sonicare Diamond Clean

Let og ergonomisk eltandbørste, der børster højeffektivt og stille, stilrent design

  • 31.000 pulserende bevægelser i minuttet.
  • Rengøring, tandkødspleje, polering, sensitive, hvid
Philips Sonicare Diamond Clean

Fordelene ved Philips Sonicare Diamond Clean

  • Let, ergonomisk, stilren, lydsvag, højeffektiv rengøring, 60 dages tilfredshedsgaranti
  • Det kan tage nogle dage at vænne sig til børstefornemmelsen

De første gange, man børster tænder med Philips Sonicare Diamond Clean, kilder det i munden. Det er ikke ubehageligt, nærmere interessant – en følelse, der skal opleves for at forstå det. 31.000 pulserende bevægelser i minuttet får mundvandet til at løbe, og munden skal holdes lukket, ellers kommer du til at oversprøjte badeværelsesspejlet. Den soniske børsteteknik fører væske ind mellem tænderne og langs med tandkødsranden. Efter nogle dage lærer man at holde af Philips' børsteteknik, og munden føles ren og frisk. Vi mener, at Philips laver de flotteste eltandbørster på markedet. Batteritiden er udmærket, et medfølgende glas fungerer som trådløs ladestation – en stilren og praktisk løsning, som virker med både 110 og 230 volt. Der medfølger desuden et rejseetui, som oplades via USB, hvilket også er praktisk, da man slipper for at medbringe en separat oplader. Børsten er relativt let, samtidig med at grebet er tyndt og ergonomisk udformet, hvilket gør det nemmere at nå kindtænderne. Der er fem børsteprogrammer, og en indbygget timer giver besked, når man er færdig med hver fjerdedel af munden. Timeren er ikke nær så pædagogisk som Oral-B's dyrere modeller, men fungerer godt. Philips har 60 dages tilfredshedsgaranti, og du får pengene tilbage, hvis du ikke er tilfreds. Har man først lært at holde af Philips' børsteteknik, vil man helt bestemt fortsætte.