access blurred background cable 1629299

Test af router

Baseret på 9 eksperttest og anmeldelser.

Sådan gav vi routerne karakterer

En stor del af vores moderne tilværelse er baseret på wi-fi-netværk. De fleste af os har et i hjemmet og på arbejdet, og mange af os leder febrilsk efter dem, når vi er i udlandet. Hvilken router du skal bruge, afhænger af mange ting, blandet andet størrelsen på dit hjem, og hvad du har tænkt dig at bruge netværket til.

Vi har testet ni forskellige modeller og bedømt dem efter følgende:

  • Wi-fi-standard
  • Type af trådløs sikkerhed
  • Intern hukommelse og RAM-hukommelse
  • Processorhastighed
  • Overførselshastighed
  • Antal frekvensbånd
  • Om routeren har indbygget firewall
  • Type af USB-port
  • Hvor mange LAN-porte routeren har
  • Hvor mange antenner routeren har

Indhold

Testvindere

Vi har udpeget tre testvindere – mellemklasserouteren Synology RT2600AC bliver bedst i test. ASUS RT-AC66U bliver bedste lavprisrouter, og TP-Link Archer C5400 bliver bedste premiumrouter.

90
89
83

Derfor er Synology RT2600AC den bedste mellemklasserouter

Synology RT2600AC, Netgear Orbi RBK50 og Google Wifi

Derfor er Synology RT2600AC den bedste mellemklasserouter

Synology RT2600AC er et lille muskelbundt af en router, som præsterer en stabil opkobling med god hastighed. En af dens primære fordele er, at grænsefladen er meget let at overskue og har mulighed for at installere yderligere funktioner på routeren. Derfor er bedst i denne prisklasse.

Netgear Orbi RBK50 er en router, som er designet til mesh-netværk. Både hovedenheden og den såkaldte "satellit" er flot designede produkter og giver også en god opkobling. Den mest åbenlyse funktion der mangler, er muligheden for at tilslutte eksterne enheder med USB.

Google Wifi er også lavet til at etablere mesh-netværk og er særdeles let at installere, og at tilføje yderligere enheder i netværket går også som en leg. Den fremstår dog som lidt nærig, når man ser på tilslutningsmuligheder.

Installation og brugervenlighed

Google Wifi er nem at slutte til telefonen ved at scanne en QR-kode eller indtaste en kode manuelt. Alle routerens funktioner styres derefter gennem Googles egen app. Netgear Orbi RBK50 etablerer automatisk forbindelse til sine "satellitter", når man tænder for den, og den kontrolleres også med en mobilapp.

Også Synology RT2600AC har en simpel installationsproces, hvor du automatisk sendes til hjemmesiden, hvor du indstiller adgangskoden. Brugergrænsefladen er udformet som et moderne operativsystem til en computer og er meget overskueligt. Man kan også downloade pakker til at installere yderligere funktioner på routeren, der ikke er forudinstallerede.

Hastighed og funktioner

Google Wifi er ikke en router, som vil imponere dig med sin hastighed, men 1300 Mbps er alligevel tilstrækkeligt til de flestes behov. Den mangler helt USB-porte, hvilket umuliggør tilslutning af for eksempel harddisk eller printer. Den har desuden kun to LAN-porte.

Netgear Orbi RBK50 kan over sine tre frekvensbånd i alt opnå op til 3000 Mbps. Selvom den har en USB-port, kan denne ikke anvendes til at tilslutte eksterne enheder, den er beregnet til tilkobling af et hjemmeautomatiseringssystem i fremtiden.

Synology RT2600AC har dobbelt frekvensbånd, som i alt kan præstere op til 2533 Mbps. Den har to USB-porte, hvoraf den ene er USB 3.0. Den har også fire LAN-porte, og det må anses for normalt, men ikke overdådigt.

94
90
87

Derfor er TP-Link Archer C5400 den bedste premiumrouter

TP-Link Archer C5400, ASUS RT-AC88U og Netgear Nighthawk XR500

Derfor er TP-Link Archer C5400 den bedste premiumrouter

I denne prisklasse er det få ting, der adskiller produkterne, og du får en god ydeevne, uanset hvilket produkt du vælger. Bedst i test bliver TP-Link Archer C5400, blandt andet på grund af antal frekvensbånd, overførselshastigheden og den brugervenlige grænseflade.

Netgear Nighthawk XR500 henvender sig meget tydeligt til gamere og får også megen ros i en test for dens funktionalitet i den henseende. Grænsefladen får også et plus, og routeren giver overordnet en stabil og hurtig opkobling.

ASUS RT-AC88U imponerer med en høj overførselshastighed og masser af LAN-porte. Denne har også en brugervenlig grænseflade, men en tester mener, at routerens udformning ikke er optimal. Den skiller sig heller ikke ud på antal antenner eller antal LAN-porte.

Installation og brugervenlighed

Alle tre routere har en meget ligefrem installationsproces, der er klaret på nogle få minutter. Archer C5400 får megen ros i en test for sin grænseflade, og man kan desuden oprette adgangskodebeskyttede gæstenetværk. Man kan også foretage indstillinger både via en webbrowser og i en mobilapp.

Hverken Netgear Nighthawk XR500 eller ASUS RT-AC88U kan styres med mobilapp, men de har alligevel brugervenlige grænseflader ifølge testere. Netgear Nighthawk XR500 får megen ros af en tester for de funktioner, den har i grænsefladen.

Hastighed og funktioner

Netgear Nighthawk XR500 er den "langsomste" af de tre med en samlet overførselshastighed på op til 2600 Mbps, men i en test beskrives hastigheden som fuldt tilstrækkelig for de fleste. ASUS RT-AC88U lægger sig lige foran med 3167 Mbps. TP-Link Archer C5400 har tre frekvensbånd og når derfor op på et højere samlet tal, 5334 Mbps.

Alle tre har mindst én USB 3.0-port, selvom denne er lidt klodset placeret på ASUS RT-AC88U. Netgear Nighthawk XR500 og TP-Link Archer C5400 har de traditionelle fire LAN-porte, mens ASUS RT-AC88U slår til med hele otte LAN-porte.

92
92
81

Derfor er ASUS RT-AC66U den bedste lavprisrouter

ASUS RT-AC66U, D-Link DIR-842 og TP-Link Archer C9

Derfor er ASUS RT-AC66U den bedste lavprisrouter

Vores bedste lavprisrouter bliver ASUS RT-AC66U. Den har gode overførselshastigheder, er enkel at installere og har en brugervenlig grænseflade. Den har også det antal LAN-porte, som man kan forvente af en billig router, og den er på den vis værd at købe.

D-Link DIR-842 har også en god overførselshastighed og giver en stabil forbindelse. Det trækker dog ned på det samlede billede, at den ikke har nogen USB-porte, og at den ikke har aftagelige antenner.

TP-Link TL-WR841N er en meget billig basisrouter, men den giver alligevel en god funktionalitet. Opkoblingen er stabil, og størrelsen er kompakt, men den mangler både USB-porte og indbygget firewall og har kun ét frekvensbånd.

Installation og brugervenlighed

Når du har tilsluttet ASUS RT-AC66U, behøver du kun at åbne webbrowseren og udfylde brugernavn og adgangskode, så er du klar. Den får også meget ros i en test, for at brugergrænsefladen er meget nem at bruge. D-Link DIR-842 får lignende bedømmelser i test.

Brugergrænsefladen på TP-Link TL-WR841N får en del kritik i en anmeldelse for at være svær at bruge og ikke særlig overskuelig. Testeren anmærker blandt andet, at det er meget svært at se, hvilken tilsluttet enhed der er hvilken, og det gør det svært, hvis man for eksempel vil begrænse adgangen for en bestemt enhed.

Hastighed og funktioner

TP-Link TL-WR841N tilbyder ingen blændende hastigheder, men den leverer ikke mindre, end man kan forvente af en router i denne prisklasse. Den har desværre kun et frekvensbånd og mangler som nævnt USB-port.

ASUS RT-AC66U var, da testen blev gennemført, den hurtigste router med 802.11ac, som Trusted Reviews havde testet, og tilbyder i alt hele 1750 Mbps over de to frekvensbånd. Den har to USB-porte, indbygget firewall og fire LAN-porte.

D-Link DIR-842 tilbyder også gode værdier i en hastighedstest. Den har ingen USB-port, men har derudover fire LAN-porte, indbygget firewall og to frekvensbånd.

Disse tests har vi gennemgået

Trusted Reviews - juli 2013
Experttest av ASUS RT-AC66U

PC Mag - juli 2016
Experttest av D-Link DIR-842

Cnet - februari 2017
Experttest av Synology RT2600AC

PC För Alla - november 2016
Experttest av Netgear Orbi RBK50

Mobil - oktober 2017
Experttest av Google Wifi

PC För Alla - december 2015
Experttest av TP-Link Archer C5400

Trusted Reviews - oktober 2018
Experttest av Netgear Nighthawk XR500

Cnet - december 2015
Experttest av ASUS RT-AC88U