Her er en lille og handy epilator, som alligevel lover et godt resultat. Hovedet har 40 pincetter, og Remington mener, at resultatet kan holde i op til fire uger. Epilatoren kan plukke hår, der er ned til 0,5 mm korte, og pincetterne har såkaldt antiglid-teknologi for at få et bedre greb om hårstråene.
Den har ikke noget genopladeligt batteri, men forsynes med strøm via en ledning. Derfor kan den heller ikke anvendes under våde forhold, selvom hovedet kan tages af og skylles. Der findes to hastigheder at vælge imellem, og hovedet er vinklet, så det bedre kan følge kroppens konturer.
Nøjagtig som mange andre epilatorer i denne prisklasse medfølger der ikke noget tilbehør, kun en rengøringsbørste. Den har heller ikke indbygget belysning, og det er heller ikke usædvanligt til prisen. Den har dog en funktion, hvor epilatoren sætter farten ned eller slukkes helt, hvis du trykker for hårdt, for at forhindre skader på huden.
Behøver ikke at skamme sig
EP7010 får karakteren fire ud af fem af Good Housekeeping. De beskriver den som en basisepilator, der alligevel kan klare sig i forhold til dyrere modeller. Blandt andet fik den bedst karakter af alle epilatorer, som Good Housekeeping testede, når det gjaldt at fjerne hår fra underarmene.
Desuden roser de epilatoren for dens lave pris, og at den har et smalt hoved og færre pincetter end dyrere modeller. De mener, at det gør den enklere at bruge, hvis man ikke er vandt til at bruge en epilator. De syntes dog ikke om, at den kun kan forsynes med strøm via en ledning, og at den ikke kan anvendes under bruseren eller i badekarret.
Disse tests har vi gennemgået
Good Housekeeping - december 2015
Experttest av Remington EP7010
Review Loft - juli 2018
Recension av sex epilatorer
Expert Reviews - februari 2019
Experttest av sex epilatorer