0 100 87 1

Test: Dyson V8 Absolute - Noget af det bedste man kan købe, men det koster

Produkt: Støvsugere Type: Skaft Lydniveau: 82 dB Aftagelig håndenhed: Ja Filter: Vaskbart Ladetid: 5 timer Batteritid: 40 min Vægt: 2,6 kg

Dysons V8-serie har meget lidt til fælles med andre skaftstøvsugere, når det gælder designet. I stedet for at have støvbeholderen nede ved mundstykket, siddet den oppe ved håndtaget, hvilket giver den et ret specielt udseende. Det er imidlertid ikke helt upraktisk, da hele overdelen kan tages af og anvendes som håndenhed, uden at man skal bøje sig ned.

Dyson hævder, at deres V8-motor har større effekt end nogen anden skaftstøvsuger på markedet, og de mener også, at filteret i støvsugeren kan filtrere luften så godt, at udblæsningsluften er renere, end den luft du indånder. Batteriet holder i op til 40 minutter, og støvsugeren kører for fuld kraft, lige til batteriet er fladt.

Hvis der er steder i din bolig, der er vanskeligere at gøre rene end andre, kan du aktivere en maks.-funktion, som giver ekstra sugestyrke i op til syv minutter. Ud over det almindelige mundstykke medfølger et mundstykke med blød valse, et motordrevet miniværktøj samt yderligere tre stk. tilbehør til forskellige formål.
Støvsugeren lades op i en vægmonteret dockingstation.

Kan måle sig med de fleste

Trusted Reviews giver V8 Absolute den højest mulige karakter og beskriver den ikke kun som en udmærket skaftstøvsuger, men som en udmærket støvsuger i det hele taget med en ydeevne, der kan konkurrere med mange konventionelle gulvstøvsugere.

Trusted Reviews var også meget begejstrede for forgængeren V6 Absolute, men beskriver V8 Absolute som en klar forbedring. Blandt andet anser de, at tømningen af støvbeholderen er langt bedre på den nyere model. De er også meget tilfredse med batteritiden og funktionen af det medfølgende tilbehør.

Hvis de har anmærkninger om noget, er det støvbeholderen, der blot kan rumme 0,5 liter og derfor hurtigt bliver fyldt, især hvis man har husdyr. Men fordi det er så nemt at tømme beholderen, synes de, at det er et mindre problem. De himler heller ikke op over den høje pris, men mener, at produktet er pengene værd.

  • Aftagelig håndenhed
  • Flere stk. medfølgende tilbehør
  • Dyr
  • Lille støvbeholder
87

Disse tests har vi gennemgået

Bedst-i-test - April 2019
Experttest av Dyson V8 Absolute

Trusted Reviews - mars 2019
Experttest av Dyson V8 Absolute