0 100 92 1
Produkt: Router Prisklasse: Lavpris Wi-fi-standard: 802.11ac Trådløs sikkerhed: 64/128-bit WEP, WPA, WPA2, WPA-PSK, WPA-PSK2 Hukommelse: 16 MB RAM: 128 MB Processor: 1 GHz Overførselshastighed: 1300 Mbps Frekvensbånd: To Firewall: Ja USB: 2 Antal LAN-porte: 4 Antal antenner: 3

Routeren TP-Link Archer C9 understøtter wi-fi-standarden 802.11ac, hvilket er et plus, da langt de fleste routere stadig anvender forgængeren 802.11n. Den har to frekvensbånd på henholdsvis 2,4 og 5 GHz og har også indbygget firewall. Den er udstyret med to USB-porte og fire LAN-porte.

Nogle andre praktiske funktioner på denne router er, at du kan oprette et gæstenetværk og styre, hvilken slags indhold dine børn har adgang til. Routernes tre antenner anvender såkaldt beamforming til at rette wi-fi-signalet mod dine enheder for at give en bedre signalstyrke.

Stabil opkobling med høj hastighed

Denne router får overordnet meget gode karakterer af testere. PC För Alla roser dens design og den gode rækkevidde. Trusted Reviews fremhæver at tilslutningen er meget stabil, og at routeren er let at bruge. Gadget Review er vilde med hastighederne og mener, at Archer C9 har det bedste forhold mellem pris og hastighed, som de nogensinde har oplevet hos en router.

Derimod mangler PC För Alla nogle ekstrafunktioner, der findes hos visse konkurrenter, og Trusted Reviews mener, at der er mange konkurrerende modeller med hurtigere overførselshastigheder over korte afstande. Gadget Review har ikke mange anmærkninger, udover at de synes, at designet på routerens stativ er lidt underligt.

  • Stabil opkobling
  • Høje hastigheder
  • Wi-fi-standard 802.11ac
  • Testere reagerer på hastighederne over kort afstand
92