En luftvarmepumpe kan være løsningen, hvis du har brug for at undgå frostdannelse i for eksempel dit sommerhus. Toshiba Daiseikai 8-35 bibeholder en temperatur på otte plusgrader, så du slipper for at køre op og tjekke sommerhuset midt om vinteren.
SCOP- og SEER-værdierne er gode, henholdsvis 4,9 og 8,9, og Daiseikai 8-35 har den højest mulige energiklasse, A+++, for både køling og opvarmning. Fjernbetjeningen har et baggrundsbelyst LCD-display, og enheden kan også styres med sms eller via mobilapp. Dette kræver dog separat anskaffet tilbehør. Der er også en indbygget timer med 28 forskellige valgmuligheder.
Topplacering
Daiseikai 8-35 rangeres som fjerdebedste luftvarmepumpe af 35 forskellige modeller i Forbrukerrådets store test. Den får høje karakterer især for SCOP- og SEER-værdierne, men den får også pluspoint for den gode energiklassificering og effektiviteten ved lavere temperaturer.
Det største minus er lydniveauet, hvor denne luftvarmepumpe er blandt de allerdårligste i testen. Men det er også et af meget få kriterier, hvor den får dårlige karakterer, og overordnet er karaktererne som nævnt meget høje.
Disse tests har vi gennemgået
Forbrukerrådet - juni 2015
Experttest av 35 luftvärmepumpar